Derfor lavede vi vores egen prototype om

Vi byggede en første version af VakuuMini og brugte den i vores eget køkken. Efter et par uger holdt vi op med at tage den frem. To ting stod i vejen, og ingen af dem handlede om vakuum

Læsetid ca. 4 min.

De fleste produktopdateringer bliver fortalt som en liste af nye funktioner. Den her er nemmere at fortælle som to fejl, vi selv lavede.

Prototypen virkede teknisk. Den trak luften ud, og maden holdt sig længere. Alligevel endte den samme sted som den store bordmaskine, vi købte inden... bagerst i skabet. Det er værd at stoppe op ved, for det er præcis den skæbne, hele idéen bag VakuuMini handler om at undgå. Et vakuumsystem, der ikke bliver brugt, redder ikke en eneste pose spinat.

Begge problemer viste sig at handle om det, der sker før og efter selve vakuumeringen. Altså om hverdagen omkring produktet, ikke om fysikken i det.

Problem 1: Vandet

Det her er det svære problem i hele produktkategorien, og det er ikke bare et spørgsmål om rengøring.

Når du trækker undertryk på en beholder med mad i, trækker du samtidig i fugten. Kødsaft, marinade, kondens fra grøntsager, den smule væske der altid ligger i bunden af en bøtte med rester, det hele søger op mod ventilen. Det er derfor branchen samstemmende anbefaler bøtte frem for pose til væsker, og frysning før forsegling af supper og saucer.

Og så er der den anden halvdel: hygiejnen. Det samme apparat rører skiftevis ved råt kylling og ved aftensmadsrester. På en enhed med batteri og motor, der kun kan tørres af med en klud, er det et reelt problem, ikke et kosmetisk et.

Prototypen: Der trængte vand ind i maskinen, og den blev ødelagt efter et par gange.

Version 2: Enheden kan skylles under hanen. Du kan tage den med hen til vasken, skylle den af og sætte den til side, i stedet for at tørre uden om en motor, der ikke må få vand.

Vi skriver bevidst "kan skylles" og ikke "vandtæt". 

Det gælder stadig: Selv en enhed, der kan skylles, skal være helt tør ved ventilen, før den bruges igen. En fugtig tætningsflade er den hyppigste årsag til, at et vakuum ikke holder.

Problem 2: Grebet

Den klassiske håndholdte vakuumforsegler er høj og smal, omtrent på størrelse med en peberkværn. Det betyder, at du skal holde den og presse den ned mod ventilen samtidig, mens den anden hånd holder bøtten eller posen fast. Det er en to-hånds-opgave med et apparat, der vibrerer.

Det er til at leve med én gang. Det er irriterende hver dag.

Version 2 er lav og bred i stedet for høj og smal. Den står selv på låget.

Formen gør tre ting: den fordeler trykket ned i låget frem for at ligge i fingrene, den giver et greb du tager med hele hånden i stedet for at klemme om, og den er stabil nok til at blive stående, mens den kører så du har hænderne fri.

 

Hvorfor vi fortæller om en prototype, der ikke virkede godt nok

Fordi det er den eneste måde, den her slags påstande bliver værd at tro på.

Kategorien er fuld af produkter, der lover fem gange længere holdbarhed, uden at oplyse et eneste måltal. Vi har valgt den modsatte linje: vi skriver iltniveauet frem, også når det ligger dårligt for os, og vi skriver hvad der ikke virkede, også når det var vores eget.

Version 2 er ikke en revolution. Den er en enhed, du faktisk gider tage frem en tirsdag aften, hvor der er en halv løg og to skiver ost tilbage. Det var hele opgaven.